søndag den 26. april 2009

En tilståelse

Jeg var så dep over stilstand i tabet i går, at jeg i aftes efter arbejde holdt det Henrik i modul 1 ville kalde en "lille festdag". Så dagen blev sluttet af med Mövenpick karamelis + marcipanbrød + slikpose. Og hvordan havde jeg det bagefter? Jeg blev bare SÅ træt og måtte gå i seng ved 9-tiden...

I dag har jeg tilmeldt mig madlog.dk, for at få hjælp til at holde styr på kalorierne.

lørdag den 25. april 2009

Det bliver Fan... en laaaang proces...

78,2 - dagens nøgletal. Dvs intet tab denne uge selvom jeg kun har fået frugt/grønt, proteinpulver og ost 6 %. Jeg skal helt klart lytte til filerne om kalorieindtag, for måske har jeg været "for dygtig".

For 10 dage siden skiftede jeg hormon behandling, fordi æggestokkene nu er fjernet. Den første onkolog, der skulle fortælle om det nye præperat, nævnte lidt om bivirkninger, og hvad vil I gætte på, hun nævnte som nr. 1? Vægtøgning!!! Jeg ville være glad for bare et lille tab, så at der er stilstand denne uge..., - det kan jeg næsten ikke bære. Det kommer jo bare til at tage SÅ lang tid, inden jeg er nede på min idealvægt.

lørdag den 18. april 2009

Modul 4, dag 7+

Sidst det var vejedag - for en uge siden - da gik det jo ikke så godt. Jeg havde gradbøjet HBs plan lidt rigeligt, - og vi var kun halvvejs i påskedagene. Da det blev tirsdag morgen, steg jeg på vægten for at se, hvor galt det var gået. 80 kilo.

Fra tirsdag morgen til nu har jeg fulgt HBs plan til punkt og prikke (dog ikke vejrtrækninger, - dem glemmer jeg). Men dagens tal: 78,2. Jeg må konstatere, at planen virker, når man følger den!

lørdag den 11. april 2009

Modul 4, dag 7

79,0. Så jeg har taget på denne uge... Jeg gransker min hjerne, og kan se flere tidspunkter, hvor jeg ikke har fulgt HBs anbefalinger. Bl.a. er proteinpulveret lagt ind bagerst i skabet, - jeg hader pulver! Olien Perfekt Balance har stået urørt lige så længe som pulveret. De dybevejrtrækninger har jeg kun husket sporadisk efter jeg blev opereret og havde ondt i maven. Gulerødder er der heller ikke blevet spist mange af den sidste uge. Hmm..., - der er vist nok at rette op på i den kommende tid.

Men nogle ting fungerer for mig: jeg cykler en time hver dag. Jeg drikker mindst 2 liter vand om dagen. Og så skulle jeg også lige til at skrive, at jeg ikke får noget sødt, men så kom jeg i tanke om, at jeg har jo været indviteret ud et par gange, og der synes jeg, det er svært at sige nej tak. Og nu jeg er ved tilståelserne: det er jo en kendt ting, at der er meget godt og sundt i mørk chokolade med min. 70 % kakao. Men nu jeg tænker godt efter, så har HB vist ikke nævnt det i lydfilerne... Bum bum bum.

Kort sagt: det er tid til at jeg tager mig sammen igen.

søndag den 5. april 2009

Dét må jeg dele med jer

Nu skal I høre. Her til morgen tænkte jeg: jeg er nødt til at gå på vægten og se, hvor galt det er gået i de her dage, hvor jeg ikke har fulgt HBs plan minutiøst. 78,3!!!

lørdag den 4. april 2009

Kæden er hoppet af...

Jeg ved ikke rigtig, - det var for stor en mundfuld at integrere modul 4, samtidig med at jeg blev opereret. Så lige nu skøjter jeg lidt rundt i modul 3½, dag 22...! Og det gjorde ondt at trække vejret dybt, men nu må jeg prøve at komme op på hesten igen. Wish me luck.