tirsdag den 23. juni 2009

Det virker...

Efter lang tids fravær på bloggen (har i den mellemliggende periode talt kalorier v.hj.a. madlod.dk - og det bliver jeg ved med), er jeg vendt tilbage til Modul 1.

Også denne gang er jeg imponeret. Det er utroligt, hvad det gør ved mit vægttab at droppe alt sødt, - også selvom jeg har talt kalorier i ugerne før. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg også se, at det er sukker, der har fået bjergene til at flyde sammen. Jeg MÅ da snart kunne lære det...

mandag den 18. maj 2009

PS

Lige en afsluttende bemærkning - hvorfor er det gået som det nu er gået??

Al forskning udi fantastiske vægttab, som det Henrik gennemførte, viser, at det er begrædeligt få, der er i stand til at beholde vægttabet. Procenttallet er under 10, så vidt jeg husker. Kort sagt tror jeg, at Henrik selv er "faldet i".

Jeg er født i vægtens tegn, og det mærkes også i denne situation: på den ene side er jeg lidt irriteret over, at de ting Henrik har lovet skulle udkomme i april og maj, de kommer ikke, - og på den anden side synes jeg, det er enormt ærgerligt for Henrik, at han ikke formåede at holde tabet. Ingen tvivl om at han har lagt et stort stykke arbejde i de 28 lydfiler.

Vi ses "på den anden side" :-)

Farvel og tak

Kære Linda, Jeanet m.fl.
Jeg melder pas nu. Der sker for lidt på siden. Din beskrivelse, Linda, om slagmarken hvor der står 3 tilbage efter røgen har lagt sig, er meget malende og passer utrolig godt. Jeg har stor fornøjelse af madlog.dk, og har egentlig nok i den side. Og så er der en hel del mere diskussion i gang. Linda - kan du ikke bare komme med i den gruppe, Jeanet har oprettet? Så lukker og slukker vi her.

I har været ihærdige med at skrive tit, - det indikere, at I er meget motiverede, og det er jo alfa & omega i en sådan proces. Jeg ønsker jer held og lykke med tabet.

Slut herfra. Karen - Århus.

søndag den 10. maj 2009

De huller, - de huller...!

Midt i sidste uge var jeg så fantastisk glad over, så godt det gik med mit vægttab. Jeg ved ikke rigtig, hvad der så gik af mig, - jeg faldt i et karamel-hul. Kan I se det for jer? Det er næsten ikke til at komme op af igen. Jeg bliver bare SÅ irriteret på mig selv, - nu gik det lige så godt. Og karamellerne har sat en prop i systemet, så nu står vægten urokkelig fast på sit lidt højere niveau end midt i sidste uge. Jeg burde måske skrive min vægt ind i bloggen, som jeg har gjort hver weekend, men jeg gider ikke se det sort på hvidt, - det er nok at se det i displayet.

Og nu til noget helt andet: synes I andre også, at der er usædvanligt stille på den her side? Hvorfor mon der ikke kommer nye medbloggere? Hvorfor hører vi ikke fra Henrik? Han omtaler nye produkter og motivations cd, der alle skulle være kommet på nuværende tidspunkt. Ingen nyhedsbreve på mail som han ellers har annonceret. Hmm, - gad vide hvad der sker...

tirsdag den 5. maj 2009

Vil bare fortælle

at det går godt. Nu er der bukser/kjoler/nederdele, der kan tages ud af skabet og tages i brug igen :-)

lørdag den 2. maj 2009

www.madlog.dk

Hurra :-) Efter en uge på madlog (der har hjulpet mig til at holde styr på kalorieindtag), kombineret med Henriks principper, har jeg tabt 1½ kilo denne uge, så ugens nøgletal er: 76,7. Jeg er SÅ glad.

Nu tror jeg på projektet igen. Jeg var ved at miste modet, for jeg syntes, at jeg kun fik frugt/grønt og proteinpulver. Men på madlog kan jeg se, at jeg har ødelagt tabet ved at spise for meget frugt.

søndag den 26. april 2009

En tilståelse

Jeg var så dep over stilstand i tabet i går, at jeg i aftes efter arbejde holdt det Henrik i modul 1 ville kalde en "lille festdag". Så dagen blev sluttet af med Mövenpick karamelis + marcipanbrød + slikpose. Og hvordan havde jeg det bagefter? Jeg blev bare SÅ træt og måtte gå i seng ved 9-tiden...

I dag har jeg tilmeldt mig madlog.dk, for at få hjælp til at holde styr på kalorierne.